Inden længe banker julen på døren, og det betyder julehygge med masser af dejlig julemad, indkøb af julegaver og ikke mindst besøg på et eller flere af de fynske julemarkeder. I år kan vi på Fyn byde velkommen til et helt nyt julemarked på Brandts i Odense, som søsættes af Spis! Odense Food Festival i samarbejde med Brandts Klædefabrik og Kødbyens Mad og Marked.
På julemarkedet kan besøgende smage sig igennem lækre kvalitetsspecialiteter og dampende dejlig street food, finde velsmagende og eksklusive advents- og mandelgave eller bage småkager i småkageværkstedet. Der vil også være mulighed for at lave årets adventskrans og nyde julekoret, der besøger julemarkedet i løbet af dagen.
Julemarkedet på Brandts afholdes i weekenden den 28.-29. november. Lørdag er der åbent fra kl. 10-18 og søndag fra 10-16. Du kan få et overblik over de mange julemarkeder og -aktiviteter på visitfyn.dk
« Tilbage til oversigten